”Vor Herre bevares!” – nyt tv-program sætter skub i den folkekirkelige debat

I et år hvor der er udsigt til menighedsrådsvalg, og hvor debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken igen er tydelig, leverer FolkeKirke TV et nyt tilbud for alle som har en interesse for at følge folkekirken.

Et nyt folkekirkeligt magasin ”Vor Herre bevares!” sætter spot på folkekirken i Aalborg og Viborg stifter. Én gang om måneden er journalist Christian French og sognepræst Sussie Nygaard Foged seernes guider i hvad der foregår rundt om i kirkerne. Programmet er en videreudvikling af et tidligere program ”Liv i kirken”, og konceptet er blevet forbedret i samarbejde med Viborg Stifts mediekonsulent Ole Bluhme(som man også kan se som en af værterne på programmet ”Præstens værksted”).

Om ”Vor Herre bevares!” siger Christian French, der er en af udsendelsens værter og medophavsmand: “Som journalist har det været enormt spændende at se, hvor meget der sker rundt om i kirkerne, som ikke kun handler om gudstjenester om søndagen.”

Fokus i den første udsendelse er på Danmarks eneste alterbrødsbageri på Frederiksberg, som er drevet af Diakonissestiftelsen. Vi skal også til babysalmesang, se på nye kirkebænke, for endelig at komme tæt på kunstneren Esben Hanefelt Kristensen. Sussie Nygaard Foged, som til daglig er præst i Sønderholm-Frejlev Pastorat, giver også svaret på, om nadveren er en form for kannibalisme.

Det nye program kan ses fra søndag 3. juni kl. 18 på den digitale TV 2/Nord-kanal og 6. juni kl. 22 på Kanal Nord, hvor man i forvejen kan se andre programmer fra Folkekirke TV. Se udsendelsen øverst i denne artikel eller nederst på forsiden.

RSS Aalborg Stift

Billeder fra Danske Kirkedage

  • Danske Kirkedage - lørdag aften
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013

RSS Storvorde-Sejlflod Pastorat

Gudum-Gudumholm-Lillevorde Pastorat © 2013 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER

Setup by CHREATIW.dk