Sognepræst Kenneth Berg er i marts måned seernes guide i søndagens tekst. Foto: Jesper Karstensen.
Til trods for dalende antal af kirkegængere om søndagen, så er interesseren for at høre udlægningen af Biblen stadig intakt.
Rundt omkring i sognene i Aalborg Stift er præsterne stadigvæk dem, som folk gerne spørger om med hensyn til fortlkningen af de bibelske tekster og de spørger også gerne om ”hvad præsten nu mente i prædiken”.
Mediekonsulent og sognepræst Christian Roar Pedersen interviewer sognepræst Kenneth Berg. Foto: Jesper Karstensen.
Siden 2009 har seere på dels Aalborg Folkekirkelige TV på det daværende Tv Danmark Aalborg og siden 2010 på den digitale kanal Kanal Nord fået muligheden for at blive klogere på den kommende søndags prædiken.
”Præstens værksted” er en samproduktion mellem Aalborg og Viborg stifter via hhv. Info-Tjenesten i Aalborg Stift og FK-TV i Herning. Hver måned skiftes de to stifters mediekonsulenter Christian Roar Pedersen (Aalborg Stift) og Ole Bluhme (Viborg Stift) til at interviewe en præst fra deres stift om søndagens bibeltekst og hvad den reelt handler om. Tre gange om ugen kan man se programmet i fjernsynet på Kanal Nord (og Kanal Midt-Vest). Efterfølgende kan programmet ses bl. a. på denne hjemmeside (i højre side).
Marts måned er det sognepræst Kenneth Berg fra Bindslev-Sørig Pastorat, som skal føre seerene igennem fastemåneden lige indtil Mariæ Bebudelsesdag.













