Hvad er retfærdighed?

Hvornår er noget retfærdigt, og hvornår er noget uretfærdigt?
Tja, det kommer vel an på, hvem, der oplever hvad, hvornår og hvorfor……
Begreberne retfærdighed/uretfærdighed bruges sommetider i sammenhænge, hvor det betydningsmæssigt ikke høre hjemme, hvor det faktisk bliver malplaceret.

Når der sker noget tragisk, noget vi ikke kan sætte ord på eller forstå, så siger eller tænker vi: ”Det er uretfærdigt!”.
Det er ikke retfærdigt, at en jeg kender og holder af, eller jeg selv, bliver ramt af alvorlig sygdom.
Det er ikke retfærdigt, at et barn eller ungt menneske dør.

Retfærdighed betyder ifølge den danske ordbog:
En uangribelig tilstand eller samfundsorden. En tanke – eller handlemåde, der er i overensstemmelse med moral, lov og orden.
Med den betydning in mente, kan man ikke bruge ordene/begreberne i de tilfælde, som mange af os har for vane. Men vi kan godt FØLE uretfærdighed! Vi kan nemlig ikke rigtig beskrive det og finde andre ord, der dækker den følelse.
Når man føler uretfærdighed, føler man sig snydt, forbigået, overset og svigtet.

Af hvem eller hvad?

Livet er ikke retfærdigt. Det mener jeg dybt og inderligt.
Livet er fantastisk, smukt og vidunderligt, men retfærdigt er det ikke.
Jeg kan leve mit liv efter alle moralske og lovmæssige retningslinjer, men det gør nødvendigvis ikke mig eller mit liv retfærdigt.
Det er uretfærdigt, hvis et menneske dømmes for en forbrydelse, som han/hun ikke har begået.
Dommen er sat af et eller flere mennesker. Det er et menneskeligt svigt, et fagligt svigt måske, men menneskeligt – og uretfærdigt!

At blive ramt af alvorlig sygdom er ganske frygteligt og sørgeligt, men uretfærdigt kan det ikke være. Det kan FØLES sådan, men begrebsmæssigt kan man ikke udtrykke det sådan.
Det ligger udenfor menneskelig rækkevidde at forandre det.
Lægevidenskaben er meget dygtig, men ændre alt, gøre os raske, ændre vores situation, det kan de ikke altid. Dertil rækker videnskab ikke.
Når jeg tænker sådan, skyldes det naturligvis (!), at jeg tror, der er noget, der er større end os, – end mennesket. Større end retfærdighed og uretfærdighed, større end lægevidenskaben.
Jeg VED det ikke. Jeg TROR det.

Der er og bliver ting, som vi ikke kan ændre, hvor hjertens gerne vi end ville.
Forfatteren Benny Andersen sagde engang, da hans kone Cynthia døde, at han havde lyst til at stævne Gud, selvom han ikke troede på ham. For hvad bildte Gud sig ind, at han tog Bennys elskede fra ham.
Læs sætningen igen, – og se hvor dybt selvmodsigende, den er!
Det er Benny Andersen i en nøddeskal, – han tror ikke på Gud, men det er alligevel ham, han vil stævne for den dybe uretfærdighed. Det er Benny Andersens fantastiske ordspil.

Johannes Møllehave svarede Benny Andersen med følgende:
”Du får nok svært ved at finde en jurist, der vil føre den sag!”
Det kan man smile lidt af, men det er den form for uretfærdighed, vi mennesker ikke kan forstå eller kan ændre.
Det kan opleves forkert og uretfærdigt, men vi er ikke herre over det, vi ikke kan ændre.
Der er ting vi mennesker ikke forstår, og som menneskeheden altid har og til evig tid vil undre sig over.
”Jeg vil nok blive ved med at tænke på døden
med en vis usikkerhedsfornemmelse
så længe jeg lever.” (Benny Andersen)