Første film i Nils Malmros-filmkavalkaden trak folk til

Tirsdag den 7. februar blev den første film ”Kundskabens Træ” vist i Sognegården i Storvorde. Skønt det er en gammel film, og skønt det er en film om ganske unge mennesker i 14 – 15-årsalderen, var der stor tilslutning. Ca. 35 mennesker var mødt op, og man må sige, at gennemsnitsalderen lå adskillige årtier over ”målgruppen”.
Men som Nils Malmros selv siger, er ”Kundskabens Træ” ikke en ungdomsfilm, men en film om unge mennesker, og uanset hvor gamle vi er i dag, er ungdommen nok det livsafsnit, der betyder mest for, hvordan vi er i dag.

Da sognepræst Jan Brogaard havde introduceret filmen, og lyset blev dæmpet, blev der blændet op for den film, der beskrives som det nutidige svar på den klassiske tragedie. Langsomt, men sikkert fulgte man mellemskoleklassens dygtige, modne og populære pige, Elins vej fra høj status i klassen hos såvel drenge som piger til hendes fald – alt sammen pga. ondsindet, massiv mobning. Alle, der havde set filmen før, sad og håbede, at denne gang måtte den da ende anderledes. Men nej – igen var vi vidner til Elins deroute. Endnu engang så vi, hvordan hun i filmens sidste scene fik ”dødsstødet” af klassens tidligere udstødte, som nu havde overtaget Elins position.

Da lyset var blevet tændt, og man havde sundet sig lidt med de forfriskninger, som arrangørerne var værter ved, var det tydeligt, at filmen havde gjort indtryk. Skønt filmen er fra 1981 og foregår i slutningen af 1950’erne, er den desværre kun alt for aktuel. Til alle tider hvor mennesker er sammen – og det gælder ikke kun børn – finder der mobning sted. Voksne er mere raffinerede end børn. Børn er umiddelbare, og derfor virker mobningen hårdere og mere utilsløret end på fx en arbejdsplads. Når man har ”spist af Kundskabens Træ”, bliver man i stand til at kende forskel på godt og ondt. Mobning er bevidst kollektiv ondskab, som rettes mod et enkelt offer. Et offer, som er magtesløst uden andres indgriben. I Elins tilfælde var der ingen, der greb ind – hverken lærere eller hendes egne forældre. I dag ser det heldigvis anderledes ud – de fleste skoler har en mobbepolitik. Men mobning kan aldrig udryddes. Den (ondskaben) er et af vilkårene for os mennesker, men den kan tæmmes og holdes i ave.

Sognepræst Jan Brogaard styrede debatten efter filmen. Foto: Merete Aarup-Kristensen.

Det var sognepræst, Jan Brogaard, som efter pausen styrede debatten. Talelysten var stor, og blandt publikum var der flere lærere til stede, som stadig bruger filmen i undervisningen – filmkundskab indgår i faget dansk, og ”Kundskabens Træ” er med i kulturkanonen. Men de bruger også filmen for at gøre eleverne bevidste om mobningens skadelige virkninger. Jan Brogaard fortalte, at han også tidligere brugte den i konfirmandundervisningen med stor succes.
Indimellem viste Jan Brogaard klip fra dokumentarfilmen ”Filmfaderen” – et portræt af Nils Malmros. Her fortalte Nils Malmros bl.a. episoder fra sin egen skoletid, og ud fra disse fremgik det tydeligt, hvor vigtig en periode Nils Malmros mener, ungdommen er for, hvordan vi falder ud som voksne mennesker.